Alminde-Viuf Gymnastik- & Idrætsforening

GYMNASTIK


Nyheder fra Gymnastikafdelingen

AVGIF Gymnastik har startet sæsonen for 2024/2025. Med sin størrelse på omkring 500 medlemmer er AVGIF Gymnastik en af de største og mest aktive foreninger i lokalsamfundet, og vi tror på "gymnastik for alle". Vi lægger vægt på, at gymnastik skal være sundt, sjovt og inkluderende.
I sæson 2024/2025 kan vi glæde os over at vi kan tilbyde 19 hold og aktiviteter fordelt lige fra forældre/barn-hold til motionsgymnastik for seniorer.

Herunder kan du se nyheder og opmærksomhedspunkter fra gymnastikforeningen, men for at holde dig opdateret, følg også gerne gymnastikafdelingens Facebook side, som du finder ved at søge på "AVGIF Gymnastik - Alminde-Viuf". Vi har også en instagram profil, hvor du kan følge vores aktiviteter. Den hedder avgif_gymnastik.
 


 

Invitation til generalforsamling 


Onsdag den 15. januar 2025, klokken 19:00 - ca. 21:00 inviterer AVGIF Gymnastik til generalfor-samling. 

Vi er så heldige, at én af foreningens egne instruktører, Anne-Lene Nielsen, i år vil holde et oplæg om, hvordan fysisk aktivitet og funktionel vejledning kan styrke vores mentale trivsel, særligt her i de mørke vintermåneder. Oplægget giver indsigt i, hvorfor bevægelse påvirker vores humør og energi, og hvad vi kan gøre for at skabe balance i krop og sind. Så kom og vær med til et spændende oplæg, og samtidig støt op om din lokale gymnastikforening.


















 

Forældreansvar - sæson 2024/2025

Kære forældre

Vi ønsker at styrke vores indsats for at levere en endnu mere positiv og sikker oplevelse for alle deltagende børn på vores gymnastikhold. Derfor er det vigtigt, at I forældre også tager ansvar og hjælper med følgende punkter:

  • Accept af instruktørens ønsker: Vi beder jer respektere og følge instruktørens anvisninger og beslutninger, som er til for børnenes bedste.
  • Raske, omklædte og motiverede børn: Sørg for, at jeres barn er raskt, omklædt og klar til at deltage i træningen, når den starter. Dette bidrager til en god træningsoplevelse for alle.
  • Træningen er kun for tilmeldte børn: Af hensyn til plads, fokus og sikkerhed, er træningen kun for de børn, der er tilmeldt holdet.
  • Søskende og andre børn skal være under opsyn af forældre og opholde sig uden for træningsområdet: For at undgå forstyrrelser og sikre børnenes sikkerhed, skal søskende og andre børn være under opsyn af en voksen og holde sig uden for træningsområdet.
  • Afhentning af børn til tiden: Det er vigtigt, at børnene afhentes til den aftalte tid efter træningen og afhentes i døren til hallen. Sådan kan vi sikre, at der ikke sker uheld på parkeringspladsen og at alle kommer sikkert hjem.
  • Hvis I er tilskuere, så lad mobilen ligge: For at vise respekt for børnenes træning og støtte deres indsats, opfordrer vi til, at I som tilskuere undgår brug af mobiltelefoner under træningen.


Vi sætter stor pris på jeres samarbejde og forståelse. Sammen håber vi at kunne skabe glæde ved gymnastikken - både for børn, forældre, hjælpere og instruktører.
 


Det lykkedes! 🥳 Spilopperne starter op i uge 36.


Vi er glade for at fortælle at vi har fundet en voksen-medinstruktør til holdet Spilopperne, så vi nu er sikre på at holdet starter op i uge 36. 

Tak til de som meldte sig og gjorde det muligt at AVGIF kan tilbyde et hold for de 4-5 årige i denne sæson.
 

StepFitness i sæson 2024/2025

Holdet StepFitness kan desværre ikke tilbydes i sæson 2024/2025 alligevel og er derfor blevet fjernet fra programoversigten.  
 


Gymnastik- og Håndboldforeningen slår sig sammen! 


Vi er glade for at kunne fortælle, at gymnastik- og håndboldforeningen har besluttet at gå sammen i én fælles bestyrelse. Samarbejdet betyder, at vi samler vores kræfter og ressourcer for at kunne skabe endnu bedre muligheder for vores medlemmer.
 
Hvad betyder det for dig som gymnast eller håndboldspiller i AVGIF? Du vil opleve:
  • Et styrket fællesskab og kommunikation på tværs af sportsgrenene.
  • En mere effektiv administration.
  • Øget prioritering af sporten.
Vi glæder os over, at vi i lokalsamfundet kan samarbejde på tværs og hjælpe hinanden, og at AVGIF Gymnastik nu spænder så bredt, at vi kan tilbyde både gymnastik, floorball og håndbold under én bestyrelse.

Vi ser frem til mange gode timer i hallen.
 

Programmet for sæson 2024/2025 i AVGIF er på plads!


Vi er glade for AVGIF gymnastik og håndbold i sæsonen for 2024/2025 kan tilbyde lokalområdet ikke mindre end 18 tilbud der spænder fra de yngste guldklumper til seniorerne. 
  • Håndboldholdene Mini og Maxi starter begge op i uge 34 (tirsdag den 20-08-2024).
  • CrossGym starter op i uge 32 (tirsdag den 06-08-2024).
  • De øvrige gymnastikholdene starter op i uge 36 (fra mandag den 02-09-2024).
Tilmelding til holdene åbner op mandag i uge 36 eller opstart af de enkelte hold. Programmet kan findes i pdf under "Holdbeskrivelser og tilmelding".

Der kan ske ændringer på de enkelte hold op til opstart, så vi anbefaler at du holder øje med denne side eller følger facebook gruppen AVGIF Gymnastik - Almind & Viuf.

Vi glæder os til at tage imod jer! 

 


Vælg kalendervisning
1 uge
2 uger
1 måned
3 måneder
Alle
21-12-2024
-

Viser: 1 uge frem
Kalenderen er tom


Vælg kalendervisning
1 uge
2 uger
1 måned
3 måneder
Alle
Besøg vores Facebook
Besøg vores Instagram

Sponsorer


Alminde-Viuf Gymnastik- & Idrætsforening | Alminde-Viuf Hallen, Storgaden 9, 6052 Viuf | CVR: 35691847 | Webmaster: avgif.dk@gmail.com